Vi søger en Ingeniør

Er du vores nye medarbejder i byggeafdelingen?

Har du lyst til at være tæt på byggeopgaver i en mindre virksomhed med egne ejendomme og udviklingsprojekter, så er du måske vores nye kollega.

Opgaverne kræver et overordnet kendskab til de fleste installationsfag og anlæg. Du skal kunne håndtere mindre om- og tilbygningsopgaver på DFE’s ejendomme – dvs. definere opgavens omfang, indhente priser, kontrahere med håndværkere, føre tilsyn og afslutte opgaven – til glæde for lejeren samtidig med, at du administrativt har leveret alt snorlige til sagsregistreringen og bogholderiet.

Du skal kunne håndtere forsikringsskader, indgå service- og driftsaftaler på diverse installationslæg på DFE’s ejendomme samt forestå den nødvendige kontakt til servicefirmaer. Du skal kunne håndtere henvendelser fra vores ejendomsfunktionærer og administration omkring bygningsmæssige forhold og selvstændigt vurdere tiltag til løsning og gennemførelse af opgaven. Du skal kunne håndtere henvendelser fra såvel bolig- som erhvervslejere i DFE’s ejendomme.

Hvad med dig selv?

Vi forventer, at du har 10-15 års erfaring inden for byggebranchen og gerne med erfaring fra ovennævnte opgaver. Vi forventer, at du formår at arbejde selvstændigt, samtidig med at du holder et højt informationsniveau på opgaverne til resten af huset.

Du får en varieret dagligdag og vil blive involveret i mange typer ejendomme og opgaver. Derfor skal du selvsagt kunne lide at have mange bolde i luften samtidigt og af natur være positivt indstillet, så dialogen med lejere, kolleger og håndværkere kører smidigt og med gensidig respekt.

Har du lyst til at være vores nye kollega, så send din ansøgning med CV til pb@dfe.dk. Har du spørgsmål til arbejdet i ingeniørafdelingen i DFE, svarer adm. direktør Henrik Jensen gerne på 3929 5656.